Debatindlæg i Fjordavisen 9. april 2021 af Malene Ingwersen
Jeg undrer mig over at der igen skal spares på vores børn. Det er kortsigtet. Hvornår begynder vi at se penge som et middel til det gode liv og som noget vi investerer i vores børn og fremtid?
Fem mindre børnehaver i Hadsund foreslåes af byrådet sammenlagt til en. En stor institution hvor 200 børn og tilhørende pædagoger samles under et tag.
Beslutningen er taget uden at inddrage erfaringer fra Rosenhaven, pædagogiske overvejelser eller forskning på området.
Forskningen peger på at institutioner over 100 børn er problematiske. Børn i store institutioner har mindre legetid, mere passiv ventetid og de oplever det som sværere at finde nogen at lege med og et sted at lege uforstyrret, da der ofte er få små legekroge og rum. Både pædagoger og børn i store institutioner oplever at der er for meget spildplads og spildtid. Gangarealer og store fællesrum er plads der ikke kan bruges til leg i mindre grupper.
Når man er mange sammen fylder struktur for meget, man bruger tid på at samle børnene, genne dem derhen hvor det næste skal foregå osv. Det efterlader mindre tid til det relationelle arbejde, som er afgørende for børnenes trivsel og læring.
Børn i mindre børnehaver oplever større selvbestemmelse fx i forhold til om de vil være inde eller ude og om de må lege på tværs af stuer og grupper. De leger med flere børn, udover bedstevennerne, på tværs af alder og køn. De får oftere hjælp til at komme ind i en leg eller løse konflikter end børn i store intitutioner.
Dette er ikke ny viden. Der er skrevet lange rapporter om det.
Man forventer at kunne spare 1,5 millioner på driften årligt. Det skal ses i forhold til et samlet budget på 2,910 milliarder. Lidt smart sagt svarer det til at spare lidt mere end 1,5 kr i et budget på 3000 kr.
Har man forholdt sig til hvor længe man skal vente på besparelsen, hvis byggebudgettet skrider? Hvad siger historikken om byggebudgetter i kommunen? Har man forholdt sig til at det sparede risikerer at blive spist af de tiltag der skal til for at samle op, fx i PPR-regi og tiltag i skolerne?
Vil de erfaringer vi i løbet af det sidste år har fået omkring børns sundhed, sygdomsspredning og nedlukningen blive medtaget når den endelige beslutning skal træffes?
Malene Ingwersen, Enhedslisten
Svar til Svend Madsen, Udvalgsformand for Børn og Familie, 15. april 2021
Hvor er de pædagogiske argumenter og borgerinddragelsen?
Det er for mig uforståeligt, at Svend Madsen, Udvalgsformand for Børn og Familie, italesætter kritikken, fra blandt andre Marie-Louise Buus Laustsen, af en mega-institution som et angreb på personalet i de store institutioner. Der er ikke tale om et angreb på personalets faglighed men en omsorg for de rammer, de får til at bruge deres faglighed i.
En stor del af arbejdet med børn, og mennesker i det hele taget, er relationsarbejdet. Undersøgelser og forskning viser ret tydeligt, at relationen mellem børn og voksne har vanskeligere kår i store institutioner.
Når samfundet træder i forældres sted, hvilket vuggestue og børnehave blot er eksempler på, så er det logisk at sigte mod et miljø, der fordrer nærhed, tæt kontakt og medejerskab. Ligesom vi som forældre gør i familien og i familiens bolig.
Svend Madsen peger på at inddrage børn i madlavningen i et stort samlet produktionskøkken. Jeg har som tidligere efterskolelærer erfaring med at inddrage unge mennesker i madlavningen i et industrikøkken. Det er blandt andet muligt fordi efterskoleelever ikke kun er 50 – 100 cm høje. Jeg har svært ved at se små børn i et produktionskøkken.
At Svend Madsen taler om at spare penge på at dele pedeller med skolen, giver meget lidt mening i forhold til de forlydender, der er om at centralisere pedelopgaverne uanset om der bygges en stor institution eller ej. En centralisering som igen handler om her og nu besparelser men ikke tager højde for, hvad en dygtig pedel, der kender sine bygninger, kan foregribe i den daglige vedligeholdelse.
Vi mangler åbenhed og gennemsigtighed i processerne i kommunen. Beslutninger debatteres og træffes i lukkede udvalg og på lukkede punkter. Vi, i Enhedslisten, mener at borgere, forældre, personale og forskningsresultater på området, bør inddrages langt tidligere i beslutningsprocessen.
Og at pædagogiske overvejelser bør fylde langt mere end tænkte besparelser.
Har man forholdt sig til erfaringer fra de to store institutionsbyggerier i Hobro? Hvor meget overskred de budgettet med? Kunne man istandsætte for det beløb der er afsat til nybyggeriet i stedet? Hvilke modeller for daglig drift er der på bordet?Hvor er klimaregnskabet for det nybyggeri? Har man forholdt sig til hvorvidt nybyggeri klimamæssigt er dyrere end renovering af de nuværende bygninger? Har man taget højde for øget trafikpres omkring skolen, hvis det bliver placeringen? Og er mere trafik, der hvor vores børn færdes hver dag, det vi ønsker?
Som datter af en murer og en pædagog, barnebarn af to pædagoger og som skolelærer mangler jeg at se nogle argumenter for, hvorfor centralisering af børnepasning og pedelopgaver skulle være en god investering i vores børn, vores bygninger og vores fremtid, herunder klimaet.
Malene Ingwersen, Enhedslisten
