Bestyrelsens beretning 2024

Allerførst vil bestyrelsen gerne fortælle at de arbejder godt sammen er blevet meget effektive.  I forhold til medlemstallet ligger det ret stabilt med både ind – og udmeldinger. Vi værdsætter den kommunikation/tilbagemeldinger vi får fra medlemmerne.

I februar 2023 deltog tre medlemmer fra bestyrelsen  i REKOKO. Og i foråret arbejdede især Karen på at frembringe en oplysningsbrochure om sygdommen ME/CFS. Med hjælp fra en grafiker blev det et flot produkt. Denne brochure delte Malene ud ved årsmødet, som en slags aktivisme indenfor parties da vi oplevede at der var for lidt opbakning til denne patientgruppe. 

Både Tanja og Malene deltog i Årsmødet som blev afholdt fysisk sidste år.  Det er et stort arbejde at forberede til mødet og deltage i mødet.

Karen var til et spændende Naturmøde i Hirtshals og til en naturvandring om biodiversitet i Rold Skov med biolog Anders Horsted. Det var arrangeret af Enhedslisten i Rebild.

Vi har nydt, ikke at skulle lave valgkamp 2023. Vi har koncentreret os om at bakke op om Malene og lave aktivisme. I september deltog Malene og Karen i en demonstration i Aalborg. Senere deltog og støttede Enhedslisten Mariagerfjord op om borgergruppens arbejde i Hobro.

Bestyrelsen valgte at støtte med et tilskud til den ballon som jo skulle symbolisere højden på det påtænkte højhus på Jernbanegade 15, Hobro. Især Malene var meget aktiv i oplysningsarbejdet, deltagelse i demonstrationer og hjælp til indsamlingen af underskrifter. Karen var med til et byrådsmøde, for at støtte borgergruppen.

(Billedet viser at højhuset blev stemt igennem og hvem der stemte for).

Enhedslisten Mariagerfjord/Malene stemte nej til budgettet og det viste sig at være en overordentlig god beslutning idet der har været et stort overforbrug indenfor ældreområdet. 

I december besluttede vi at støtte kvindekrisecentret i Hobro med en mindre pengegave så de kunne forsøde julen. De værdsatte at vi tænkte på dem. Bestyrelsen besluttede også at støtte Columbia gruppens rejse. 

På vegne af bestyrelsen

Karen Reiths