KV21 beretning

2021

Enhedslisten Mariagerfjord stillede op til kommunalvalget 2021. Vores spidskandidat er Malene Ingwersen.  Der var gang i det kommunalpolitiske arbejde hele året. Valgplakaten og valgfolderen blev færdige i august og der blev løbende arbejdet på det kommunalpolitiske program.  Vi var meget aktive på Facebook, ved demonstrationer og arrangementer og omdeling af materiale. Malene Ingwersen deltog selvfølgelig i debatter, holdt taler og vi skrev læserbreve

DREJEBOG TIL KOMMUNALVALGET 2021

NOVEMBER 2020

Hvad har vi af mulige mærkesager/ting der optager os i MFK?

  • At alt handel i Hobro SKAL ligge i gågadeomådet.
  • At vindmøllerne kan få lov til at være så generende,
  • Kvælstofudledningen i landbruget.
  • Nyt stort rådhus/kulturhus midt i Hobro

Besluttede at vi ville stille op og hvem der skulle være spidskandidat.

Begyndte at arbejde på at revidere det kommunalpolitiske program. Vi fik hver et område som vi skulle være ansvarlige for. Der var nogle EL arrangementer i november og december, hvor det politiske program blev diskuteret.

DECEMBER – FEBRUAR 2021

Kommunalpolitiske program.

MARTS

Der er i løbet af foråret info møder og gruppe arbejde på Zoom om Valgkamp og byrådsarbejde. Meget givende.

APRIL

Arbejder på valgfolder. Første udkast skulle gerne være færdig den 1. maj. MEN Mange ting kan jo også ske inden sensommerens deadline. billeder af os på Bølgen på Hobro havn. Læserbreve vedr. kæmpeinstitutionerne.

MAJ

Valgforbund med SF og RV mødtes på havnen i Hobro. Havnø mølle. Omfotografering. Snak om busreklamer til ca. 13.000 kr. Ikke vedtaget.

JUNI

Der blev taget billeder rundt omkring i MFK til valgfolderen. Det er vigtigt at billederne afspejler forskellighederne i kommunen.

JULI

Valgfolderen blev færdig og sendt til godkendelse hos Peter. Valgkampsgruppen mødtes tre gange for at får talen skrevet til Hop i Havet eventen i Mariager den 22. august.

AUGUST

Valgfolderen er færdig hos grafikkeren og sendt i trykken. Den 14. havde vi SommermødeDen 22. Hop i havet med spidskandidatens første tale. Der var også Els arrangement i Middelfart som var en optakt til KV21 . Der var god info om hvilke strategier der virker bedst i de forskellige kommuner.

27. Smag på Hadsund. Vi kom kl 16.30 og stillede vores bord og popcorn maskine og vores Ø plakater op. Blev der til kl ca 21. Det var en super event med mange gode snakke.

SEPTEMBER

Per har bestilt 300 strips til valgplakaterne. Hvis det er papplakater igen skal der små strips oppe i hjørnerne for at holde sammen på det hele. Og navn og adresse mm bag på plakaterne. 11. Smid en politiker i havet. Mariager event. Spidskandidaten var med og fik lavet opstarten på et netværk på tværs af partier. 12. Stinesminde. Fjordens dag. Vi delte æbler ud. Valgfolderen ligger på hjemmesiden. Spidskandidaten taler meget om borgerinddragelse, hvilket også er i vores valgfolder. Det var en super dag. Valgplakaterne af spidskandidaten er bestilt. Reklamefilm lavet af Claus Hansen fra Fjordavisen med spidskandidaten. Skelund BaZar. 12-14. Vi havde røde og grønne lokale, økologiske æbler med. Vi var også i Veddum ved Brugsen. Byrådsmøde. Meget givende. Markvandring, for at blive klogere på lavbundsjorde og konventionelt landbrug.

OKTOBER

Vi modtog vores meget store pavillon. Vi har også vores valgfoldere. Open by Night i Hobro. 17.30 til 20.00 på torvet. Det var meget opløftende og interessant at mødes og snakke. Folk er irriteret over veje og fortov og at vådområder ikke købes men kun kompenseres for. Hadsund (børnehavebesigtelse). I forbindelse med den kæmpe institution vi vil stoppe. To af os var i Arden og Rostrup. Først stod vi ved FAKTA og delte æbler og valgfoldere ud. Vi stod for tæt på hoveddøren. Ups. Så i Rostrup, hvor vi talte med en del, som var ultra, meget positive. Præsten viste frem og fortalte om hvordan spejderne havde været på tur og nu var i gang med at rappelle ned af kirketårnet. Vi fik faktisk stemmer i Rostrup også selvom det ikke plejede at kunne lade sig gøre. Derefter Glasgangen i Arden (ved eftermiddagskaffetid) hvor beboerne i den grad lyste op over at få en grøn-lyserød rose og et stykke chokolade. Vi modtog vores spidskandidat valgplakater, banner og pjecer. Så fine. Ingen dyre frøposer. By og Land MFK møde i Hobro og NNP foredrag i Mariager v. Rune Engelbrecht Larsen. Assens skolernes motionsdag Skelund BaZar. 11-12.30. ”Må jeg byde på et æble?” Flere folk (og politikere) denne gang og de ville gerne have et æble og se vores flotte valgfolder. Valgkampsgruppen koordinerede også over en kop kaffe hos Per. Vi bestilte stiger så alle har en stabil stige til opsætningen af plakaterne. Husstandsomdelingen af valgfolderen er sat i gang. Onsdag den 20. Få dage før opsætningen af valgplakaterne havde vi møde for at koordinerede, fordelte materiale plakater og strips. Den 23. kl 12valgplakaterne sættes op .Plakaterne skal være nede senest 8 dage efter valget. Rottehullet, Astrup. Flere andre kandidater havde allerede deltaget. Gårdbesøg for at blive klogere på økologisk landbrug  Ændringerne i det kommunal politiske program er sendt ud til medlemmerne til godkendelse. Et svar tilbage i november.26. Hadsund vælgermøde. Omvendt debat. Var en god oplevelse. 27. Aabybro til TV debat.

NOVEMBER

Debat i Arden. Klima, miljø og natur. Hvad er vigtigst? Det er et DN arrangement. De andre partier er sådan set ikke så skarpe på emnet. V og DF direkte negativ overfor tanken om at der skal handles vedr. klimaet. Rold skov NNP vandring for at bliver klogere på NNP så spørgsmålene kan besvares. VUC møde hvor vi ikke blev tilmeldt. Debatmøde i Alshallen. Vi var ikke inviteret til Døstrup. Mariagerfjord gymnasium. Vælgermøde. 9. November: Hadsund kulturhus (vælgermøde). Arrangeret af Integrationsrådet. Gik godt. Vi tjekkede op på at vi ikke kom med nogle ideer som kommunen allerede har implementeret. 11. November: Assens skole (vælgermøde). Gik super godt. 15. November: Mariager (valgforbundsmøde). Sidste weekend på gaden og dele foldere ud og møde folk.

Den 16. mødtes Enhedslisten hos et bestyrelsesmedlem i Hobro og derefter til Hobro Idrætscenter.

Opsummering: Vælgermøde: Det er en hjælp ikke at komme alene til debatmøderne. Det er godt at at have nogen til at lægge valgfoldere på sæderne inden debatten starter og sætte plakater op. De debatter men ikke er inviteret ud til skal der nogen ud med pjecer/valgfoldere. Det omvendte vælgermøde var en god anderledes slags debat.