Farvel region Nordjylland?

Efter afstemningen i regionsrådet sidste tirsdag om lukning det specialiserede rehabiliteringstilbud, Strandgården i Nykøbing stod det lysende klart for mig, hvad region Nordjylland har udviklet sig til.

”Som brødre vi dele – jeg tager det hele”

Bo Fick

Afstemningen blev en brutal regional konfrontation. En enig og samlet gruppe af lokalt valgte regionsrådsmedlemmer fra Thy og Mors ønskede at få sagen yderligere belyst, men de fik kun støtte fra 5 andre kolleger. Resten gjorde kort proces.

Fra mig skal lyde et tak til disse fem kolleger. Deres støtte var begrundet med ønsket om fairplay, og ikke fordi de nødvendigvis er enige med os om selve sagen. De fem er hele Dansk Folkepartis regionsrådsgruppe og min kollega fra Enhedslisten.

Konfrontationen gjaldt storebror, det gamle Nordjyllands amt, og lillebror Thy-Mors.

Men hvorfor denne konfrontation?

Region Nordjylland blev skabt ved politisk beslutning i 2007 og var et kunstprodukt. Uden tradition for samarbejde blev Nordjyder og vestjyder fra det gamle. Viborg amt tvangssammenbragt. Bygholm Vejle adskilte dengang som nu to meget forskellige virkeligheder. Virkeligheder som regionens politiske ledelse aldrig rigtigt har gjort sig umage med at få integreret. Derfor stemmer vælgerne ved de regionale valg stadigvæk vidt forskelligt øst og vest for Bygholm Vejle. I gammel Nordjyllands amt hører man radio NR og ser TV-Nord. I Thy og på Mors hører vi stadig radio M/V og ser Tv-Midtvest. Vi har ikke fælles referencer, og intet tyder på, der bliver lavet om på det.

Det betyder så, at vi stadig er helt blinde og uforstående for hinandens problemstillinger. I den aktuelle sag udtaler regionsrådsformand Ulla Astman, at det ikke er regionens mål at sikre arbejdspladser ved at drive Strandgården. Det er selvindlysende for hende, men uforståeligt her hos os. Desværre for os er hendes standpunkt politisk ufarligt. Men tænk hvis hun udtalte, at ”det er ikke regionens mål at sikre den 3. limfjordsforbindelse”. Dette ville med stor sikkerhed skabe oprør i motorvejsbæltet omkring Aalborg, og hun ville lynhurtigt være politisk fortid. Herude vestpå ville vi nok være ligeglade.

Det er ærgerligt, at vi ikke er kommet længere, men sådan er virkeligheden. Og dog! En ny virkelighed banker på døren. Vi skal holde øje med potentialet i de varslede 21 sundhedsfælleskaber. Det eneste vi ved er, at kommunerne får en større rolle, hvorimod fremtiden for regionerne er uklar. Muligvis nedlægges de.

Efter min opfattelse er det i morsingboernes objektive interesse, at region Nordjylland nedlægges. Morsø kommune er regionens næstmindste og fjerneste kommune. Det må være i Morsø kommunes interesse, at de øgede midler til det nære sundhedsvæsen kommer direkte i stedet for de skal ad en omvej gennem regionen.

Jeg har ikke tillid til, at regionens politiske ledelse vil tage skyldigt hensyn til de mindre områder. Ledelsen under Ulla Astman er til centralisering og stordrift, og den smertelige erfaring er, at de små enheder/områder kommer til kort.

Jeg vil belyse det med tre eksempler.

  • Lukning af dagkirurgien i Nykøbing og dermed endelig lukning af sygehuset i 2015.
  • Regionsrådsformandens aktive modstand mod lægehelikopterens placering i Skive, både da den blev etableret og senest i forbindelse med placeringen af den 4. lægehelikopter. Det er kun takket være sundhedsministeren, at lægehelikopteren stadig opererer fra Skive.
  • Nu i 2018 lukker Ulla Astman brutalt Strandgården uden vilje til dialog. Tværtimod støtter hun sig til et politisk sagsarbejde, som hverken er fyldestgørende eller retvisende. Ud fra en nøgtern betragtning tror jeg, at det bliver en fordel for de vestlige egne, hvis regionen visner bort.

Bo Fink
pt. regionsrådsmedlem for Enhedslisten og bosiddende på Mors